Bliv Frivillig

UNF bygger på frivillighed

UNF København er baseret på vores frivilliges arbejde. Sådan har det altid været og sådan vil det nok væreet stykke tid endnu. Hvert år lægger over 50 frivillige en del af deres tid i UNF København. Det kan gøres påmange måder, inden for mange områder og både kortvarigt og længe. UNF er åbent for alle både sommedlemmer og som frivillig.

Hvad laver en frivillig?

Som frivillig i UNF hjælper man med at få foreningen til at køre og udvikle sig. Vi har en stor gruppe, der hjælper med arrangeringen og afholdelsen af vores sæson. Derudover har vi en bestyrelse, der er valgt på vor generalforsamling, der afholdes en gang om året. Endelig har vi også en masse mindre projekter i foreningen, som kræver hjælp fra frivillige, f.eks. har vi de sidste år deltaget på Roskilde Festivalen.

Derudover er det også de frivillige i UNF's lokalforeninger, der arrangerer og afholder UNF Science Camps.

Arbejdet i UNF kan være meget alsidigt, det kan kræve meget tid, det kan kræve lidt tid, men vigtigst af altså er det fuldstændig, hvad man selv gør det til.

Frivillighed er gratis

I UNF har vi en folosofi om, at det skal være gratis at være frivillig. Som frivillig i UNF får man derfor gratis medlemskab af UNF og får alle sine transportudgifter i forbindelse med arrangementer refunderet. På samme vis betaler UNF for et måltid i forbindelse med hvert arrangement man deltager i. Dette er med til at gøre det lettere og bedre at være frivillig i UNF.

Sådan bliver du frivillig i UNF

Kunne du tænkte dig at være frivillig i UNF eller bare at høre mere om det, så send en mail til kbh@unf.dk, så kontakter vi dig.