Epigenetik
Arvematerialets Arkitektur
Tirsdag, 30. nov 2010, kl. 19:00
Foredrag, HCØ (Auditorium 1), Universitetsparken 5, 2100 København Ø
Ved associate professor, lektor på Biotech Research Anja Groth, ph.d. i molekylærbiologi,
Research groups, Groth Group
Forestil dig at to meter DNA er viklet op i en arkitektonisk ordnet struktur, som kun er 3-10 mikrometer i diameter. Umuligt? Men det er faktisk virkeligheden i hver af kroppens celler. Endnu mere fantastisk er det, at hver enkelt celle præcis ved hvilke gener der skal være aktive eller slukkede for at den kan udvikle sig til en af de mere end 200 forskellige celletyper i vores krop. Arkitekturen omkring vores DNA er afgørende i denne sammenhæng.
Kortlægningen af det humane genom i 2003 var en historisk milepæl, der også understregede at generne i vores DNA ikke alene kan forklare livets kompleksitet. Generne skal aflæses i en ganske specifik orden livet igennem, således at hver enkelt celle i organismen opnår og bevarer korrekte egenskaber. Epigenetisk forskning handler om de arvelige forandringer og egenskaber, som ikke involverer ændringer i den genetiske kode (DNA) og det er et felt i rivende udvikling med stor biomedicinsk betydning. Nyere forskning viser at epigenetisk information på det molekylære niveau findes i en struktur kaldet kromatin. Kromatin består af DNA strengen samt proteiner kaldet histoner, der organiserer og pakker DNA’et i cellekernen. Da alle kroppens celler indeholder samme DNA sekvens, er epigenetiske mekansimer helt afgørende for specialiseringen af kroppens celler. I dette foredrag vil jeg diskutere hvorledes kromatin former vores arvemasse og herved regulerer generne. Desuden vil jeg sætte fokus på den vigtige rolle epigenetik spiller for udviklingen af livsstilssygdomme, som blandt andet kræft.
