Relativitetsteorien
Tirsdag, 23. nov 2010, kl. 18:00
Foredrag, HCØ (Auditorium 1), Universitetsparken 5, 2100 København Ø
Ved Bent Raymond Jørgensen og Henrik Georg Bohr
NATURENS (FOR)UNDERLIGE GRUNDLOVE
Hvordan opstod naturlovene, grundstofferne, livsprocesserne og dermed livet selv? Forudsætningerne for livet og dets processer er eksistens af grundstoffer, og forudsætningerne for grundstofferne er visse fundamentale naturlove. Men hvad ved vi egentlig om virkeligheden og naturlovene? Er naturlovene naturens egne, som blot venter på at blive opdaget, eller er naturlovene menneskeskabte konstruktioner for at forstå de sammenhænge, som naturen empirisk stillet os overfor? Man kan betragte naturens fænomener fra Universets begyndelse molekyleprocesserne til menneskets bevidsthed som materialistiske og matematiske mirakler, som forskerne søger at afmystificere med større eller mindre held, men hvor langt kan man komme ad den vej?
Hvad er sandheden? Måske skal vi undre os over, hvordan vi er så fint indrettet til at opfinde eller opdage virkeligheden, for at vi ved mere end nogensinde, det kan ingen betvivle. Her vil vi forsøge at trænge om bag den virkelighed, som Einstein præsenterede os for med sine relativitetsteoretiske betragtninger, som vendte op og ned på vante forestillinger – og fortsat gør det! Velkommen til virkeligheden – og vor viden om den.
KL. 18.00-19.30
HVAD ER SANDHEDEN?
Bent Raymond Jørgensen, mag.art. DTU&SDU
Demokrit har sagt, at ”sandheden findes i den dybeste grund,” og vi taler om sandhedens
kilde, men findes den, og kan den i så fald findes? Vil erkendelsesfremskridt fortsætte i
det uendelige, eller er vi nået til den yderste grænse af vor kapacitet til at samle og forstå
data om virkeligheden? Hvad er forskning? Når forskerne arbejder systematisk og
seriøst på at finde sandheden, hvorfor kommer de så til forskellige resultater? Er mono-
materialismen ved at blive afløst af spekulativ metafysisk eller matematisk formalisme?
Er sandhedsbegrebet blevet afløst af sandsynlighedsberegninger? Her ses på forskellige
måder at erkende virkeligheden på. Kvantemekanikkens og Einsteins relativistiske
begrebsverden hænger ikke rigtigt sammen, og standardmodellen indbefatter ikke
tyngdekraften. Har superstrengsmodeller været i stand til at levere de ønskede
løsninger? Er der en teori for alting? Hvordan blev tiden, rummet, elementarpartik
lerne og naturlovene til? Mennesket og Jorden er som placeret på en lille ø i Universets
store ocean? Hvad kan vi udlede fra vort kendskab til vor ø, som skulle gælder
universelt uden for vor lille virkelighed? Er det, vi kalder naturlovene, virkelig noget,
der ligger og venter på at blive opdaget af os, eller er de blot et udslag af menneskets
tilbøjelighed til at opfinde forklaringer på alt?
KL. 19.30-21.00
RELEVANSEN AF EINSTEINS
RELATIVITETSTEORIER
Henrik Georg Bohr, professor og leder for Center for Kvanteprotein, DTU
Big Bangs klassiske version som universets opståen for 13,7 mia. år siden af intet; tings
forsvinden i sorte huller; ukendte og fremmede størrelser som Dark Matter og Dark
Energi! Teoretisk set kan Einsteins erstatning af den klassiske opfattelse af rum og tid
som faste størrelser med et kontroversielt begrebsapparat forekomme logisk spekulativt,
men der kan ikke sås tvivl om deres praktiske relevans og anvendelighed. Det samme
kan siges om kvantemekanikken! De matematiske indfaldsvinkler på virkeligheden
giver forbløffende resultater. Det er måske heller ikke fysikkens opgave at finde frem til,
hvordan naturen er, men det afgørende er, at videnskabens visioner passe overens med
virkeligheden verden på en frugtbar måde? ”Det er vidunderligt at blive konfronteret
med et paradoks, for det åbner mulighed for virkelige erkendelsesfremskridt," sagde den
optimistiske Niels Bohr, og her ser vi på praktisk på sagen.
