DTU Nanoshow
- oplev nanoteknologien omkring dig
Torsdag, 24. feb 2011, kl. 19:00
Foredrag, DTU (Auditorium 53), Bygning 208, Kemitovet, 2800 Kongens Lyngby
Ved lektor Kristian Mølhave,
DTU Nanotech
Nanos betyder "dværg" på græsk. Nanoteknologi handler om at få ting til at virke bedre ved at lave dem mindre. For at noget skal være en nanostruktur, skal den mere end tusinde gange mindre end et menneskehårs tykkelse.
Computerchips er et godt eksempel: Jo mindre man laver de mange transistorer der er på chippen, jo flere kan der være, og jo hurtigere er din computer.
Der er mange andre slags nanoteknologi end computerchips. Fx bakteriedræbende nanopartikler og belægninger der gør overflader vandafvisende.
Så nanostrukturer vinder frem i alt fra elektroniske komponenter til medicin, hvor disse molekylært store designede strukturer kan bidrage med unikke egenskaber og funktioner.
I showet tager vi dig på en oplevelsesrig tur gennem en række små forsøg som du selv udfører, så du kan se og mærke de mange nanofænomener der faktisk foregår i hverdagen omkring dig.
Se mere på www.nanoshow.dtu.dk