Kryptologiworkshop

Workshop
Lørdag, 9. mar 2013, kl. 10:00
Ved stud. Scient. i Matematik Jens Siegstad og Mie Sørensen stud.scient i matematik ved Institut for Matematik, Aarhus Universitet.

Kryptologiworkshop
Synes du kryptering og matematik er supersejt, så er denne dag lige noget for dig!
Du har måske prøvet at skrive en hemmelig meddelelse til en af dine venner, men hvordan forhindrer du andre i at læse din meddelelse? Er det et kærestebrev, kan mælk og et stearinlys måske klare dit problem. Vil du forhindre, at andre kan komme på din bankkonto eller bruge din facebookprofil, skal en mere kompliceret form for kryptering i brug. En af disse krypteringstyper kendes under navnet RSA-kryptering og bygger udelukkende på matematik.
Glem differentialregning og integraler. Det matematik, vi skal arbejde med, er matematik du allerede kendte til, da du gik ud af 9. klasse. Det, vi skal bruge, er primtallene 2,3,5,7,... og en gren af matematikken, du endnu ikke kender, nemlig restregning.
Program:
10.00-11.15 Introduktion til restregning.
11.15-12.30 Diskussion og afprøvning af "gammeldags" krypteringsformer.
12.30-13.00 Frokost
13.00-15.00 RSA-kryptering - krypter og dekrypter din egen tekst.

Info

Sted

HCØ (Auditorium 1)
Universitetsparken 5
2100 København Ø (Se kort)